Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Skovskole

I skoven er der altid højt til loftet, masser af plads og en dejlig ro.

I udkanten af Hareskoven, har vi vores vores lille skovskole Stiklingen. Her får vores elever masser af lys, frisk luft og inspirerende oplevelser, der støtter dem i at udvikle sig fagligt og socialt.

Med Skovskolen får børnene de bedste betingelser for at udforske og opleve naturen, være i bevægelse og blive udfordret fysisk. Vi er aktive og stimulerer børnenes sanser og nysgerrighed, når vi undersøger både kendt og ukendt land.

Ud over fagene Dansk, matematik, idræt og natur teknik, har vi har fokus på det sociale, livsduelighed, samarbejde og sammenhold. 

At have krop og bevægelse med i undervisningen fremmer såvel læringsprocesserne og elevernes generelle sundhed. Det er sjovt, styrker relationer og socialt sammenhold.

Børnene lærer om naturen ved at mærke, føle og opleve den på tætteste hold. I skovskolen får de luft under vingerne og jord under neglene, så de både lærer naturen, hinanden – og ikke mindst sig selv – at kende.