Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Antimobbestrategi

Udviklingscenter Skiftesporet Fælleskab for trivsel – forudsætning for læring og udvikling

Mobning giver dårlig trivsel og har en negativ indflydelse på helbred og udvikling – både på kort og på længere sigt. Derfor er forebyggelse af mobning et centralt fokuspunkt i arbejdet med undervisningsmiljøet på vores skole. Det er ikke først når tingene går skævt, at der skal gøres en indsats.

Mobning er et socialt fænomen

Når mobning forekommer i skolen, er det et tegn på et dårligt psykisk undervisningsmiljø. Det psykiske undervisningsmiljø handler nemlig i høj grad om sociale relationer, normer og gruppedynamik. Når disse forhold er usunde, får mobning gode vækstbetingelser.

  • Mobning er et socialt fænomen, hvor der sker en fordrejning af de sociale normer og relationer i negativ og ekskluderende retning
  • Mobning indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/de, der mobber og den, der bliver mobbet, så den der bliver mobbet mister status
  • Mobning kan udføres af én person eller af en gruppe
  • Mobning kan have verbal, social, fysisk, materiel, elektronisk og virtuel karakter og kan foregå både direkte og indirekte 

Børn har forskellige grænser for, hvornår de kan føle sig krænket og forfulgt. Det er vigtigt at være opmærksom på denne spændvidde uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Selv om der eksisterer definitioner på mobning, skal de aldrig bremse for, at man som voksen anerkender et barns oplevelse og følelser.
 

Konkrete indsatsområder 

  • Antimobbeindsatsen på Rødovre Parkvej Skole er en integreret del af det daglige behandlingsarbejde udført af medarbejderne.
  • Der er udarbejdet en antimobbestrategi, som alle medarbejdere, elever og forældre er bekendtgjorte med. 
  • Hver afdeling har ugentlige afdelingsmøder og behandlingsmøder, som såvel ledelse, familiebehandlere og medarbejderne deltager i. På disse møder, gennemgår personalet elevernes faglige såvel som sociale og personlige udvikling og udfordringer. Her tages klassedynamikker, problemstillinger, konflikter, og dilemmaer op.    
  • For at sikre at alle elever kan have en tryg og mobbefri skoledag er der på Rødovre Parkvej Skole, altid en voksen tilstede i undervisningen og i frikvarterer.
  • Der laves ’social træning’ med eleverne som en del af behandlingsarbejdet.
  • Uhensigtsmæssig adfærd eller sprogbrug får ikke plads til at vokse og  italesættes altid af de voksne.
  • Medarbejderne fører/skriver ugentligt logbog og halvårlige oplæg.  Her dokumenterer og evaluerer man den enkeltes udvikling og trivsel tæt.
  • Personalet på Skolen har tæt og løbende kontakt med forældrene. Der er i udgangspunktet en ugentlig telefonsamtale med alle forældre.
  • Der arbejdes med mobning og digital dannelse i undervisningen i forbindelse med temauger.
  • Nye medarbejdere og forældre til børn på Rødovre Parkvej Skole vil få tildelt antimobbestrategien i forbindelse med deres opstart.


Den indgribende indsats: Handlingsplan

  • Hvis en lærer eller pædagog, opdager eller har mistanke om, at en elev er udsat for mobning, er det først og fremmest noget, der skal tages op på et afdelingsmøde.
  • Den mobbede og dennes families skal dernæst kontaktes af enten underviseren/ afdelingslederen. Der skal også etableres kontakt til mobberen og evt. medløbere og deres familier.
  • Der afholdes samtaler med såvel den mobbede som mobberen – evt. med inddragelse af forældre.
  • Det skal gøres klart for de implicerede, at mobning er uacceptabelt, og at det skal stoppes øjeblikkeligt.
  • Det er de implicerede elevers lærere og pædagoger, der har ansvaret for at reagere og gøre ledelsen opmærksom på problemet. I sidste ende er det ledelsen, der har ansvaret for, at der bliver taget hånd om problemet.


Inspiration

Ressourcebibliotek
Helle Rabøl Hansen et al., ’Mobning – Viden og værktøjer for fagfolk’ (ebog):
http://www.friformobberi.dk/system/files_force/Mobning_ebog.pdf
Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet, ’Alle for én mod mobning’ (digital vidensplatform):
http://www.alleforenmodmobning.dk/
DPU (Dansk institut for Pædagogik og Uddannelse), (temaside om mobning):
http://edu.au.dk/aktuelt/aktuelle-temaer/mobning/

Materiale og inspiration til undervisningsforløb om mobning:

Fri for Mobberi:
http://www.friformobberi.dk/
Red Barnet:
https://redbarnet.dk/skole/mobning/
Sex og Samfund:
https://www.underviserportal.dk/grundskole/aktuelt/destination-trivsel-…
Københavns Kommune (temaforløb om digital dannelse):
https://aabenskole.kk.dk/artikel/temaforl%C3%B8b-om-digital-dannelse01&…;


Spørgsmål vi løbende vil være optaget af i forhold til mobning.

Hvad er vores Kerneværdier Og hvordan vil vi implementere dem i praksis. 
Hvordan sikrer vi, at værdiregelsættet er synligt og kendt af alle på skolen? Og hvordan sikre vi ejerskab
Hvad gør vi hvis værdiregelsættet ikke overholdes?
Hvad gør vi for at forebygge digital mobning på skolen?
Hvordan kan ledelsen aktivt arbejde med at bekæmpe mobning og digital mobning?
Hvordan sikrer vi at antimobbestrategien er synlig og kendt af alle på skolen?
Hvad gør vi hvis antimobbestrategien ikke overholdes?