Eleverne på vores 1. sal er ofte beskrevet med en autismespektrumforstyrrelse og kan have komorbide tilstande som:

ADHD, ADD,

OCD, Angstmæssige tilstande,

Forskellige adfærdsmæssige og emotionelle forstyrrelser. 

Flere af eleverne her har erfaringer med at have forsøgt sig med at samarbejde eller har oversamarbejdet i familiemæssige, sociale- eller tidligere skolekontekster, hvilket ofte har resulteret i belastning med skolevægring eller kravafvisende adfærd til følge samt et udtalt behov for individuelt tilrettelagte skolemiljøer og socialpædagogiske indsatser.

 

Særlige rammer for arbejdet med eleverne i Strukturteamet

Pædagogikken og didaktikken i denne gruppe er særligt præget af struktur, forudsigelighed, forberedelse og tydelighed, og der er ekstra mulighed for skærmede rammer, tilpassede forhold og individuelle aftaler for skoledagen, fremmøde og deltagelse. Eleverne forberedes dagligt på dagens aktiviteter og indholdet her af, og de forberedes hver uge på næste uges skema. 

De støttes løbende til at danne overblik og holde fast i information ved hjælp af forskellige visuelle systemer som fx piktogrammer og time timer. Eleverne her profiterer af en velkendt og overskuelig ramme, så de frit kan fokusere og koncentrere sig om indholdet af skoledagen. Der kan være forskel på, hvor megen og hvor hyppig forberedelse eleverne hver især har brug for, hvorfor information og aktiviteter kan gradueres efter individuelle behov. Både i pædagogiske og didaktiske aktiviteter er der et grundlæggende fokus på livsduelighed og social træning, så elevernes funktionsniveau højnes, og de sikres bedst mulige betingelser for deres videre tilværelse. 

Oplevelsen er, at eleverne her ofte kender til ensomhed, stress og følelsen af ikke at passe ind. Der arbejdes derfor med at skabe fællesskab, tilhørsforhold og succesoplevelser, som fungerer som modvægt til tidligere erfaringer. Der tages udgangspunkt i elevernes særlige interesser, motivation og læringsstile, ligesom lokalernes indretning og gruppesammensætningen tager højde for eventuelle sensoriske vanskeligheder. Nogle elever forstyrres, belastes og afledes nemt af indtryk, hvilket kan afhjælpes ved, at den fysiske ramme hjælper dem med at bevare fokus og markerer, hvad der skal foregå hvor. 

Samtidig med at der praktiseres forberedelse, gentagelse og anvendes kompenserende strategier, er teamet omkring eleverne optagede af at træne fleksibilitet og selvstændighed hos eleverne, så de bliver bedst muligt i stand til at navigere i en verden, der ofte er foranderlig og kan virke vanskelig at afkode. Dette gøres bl.a. ved hjælp af planlagt spontanitet, hvor eleverne på forhånd ved, at der skal ske noget, som de ikke ved hvad er. Dette stilladseres ved, at eleverne er bekendt med, hvornår det ukendte skal foregå, hvor længe det skal foregå, hvem det skal foregå sammen med og hvad de skal bagefter. På den måde øves det, hvordan uvished kan håndteres og udholdes og med nøje planlagte skridt, kan stilladseringen over tid blive mindre omfattende. 

Selvstændighed trænes bl.a. ved, at personalet sammen med eleven undersøger, hvad de allerede formår, og hvad det oplagte næste skridt kunne være. Dette kan være stort og småt fx at blive selvtransporterende, binde snørebånd, få en fritidsaktivitet, kunne deltage i og organisere en legeaftale. Elevernes funktionsniveau kan være svingende og spejles ikke nødvendigvis af deres faglige formåen, hvorfor personalet kontinuerligt må have et nuanceret blik på eleven, så denne mødes relevant i de forskellige aktiviteter skoledagen byder på.

 

Særlige rammer for undervisningen i Strukturteamet

I undervisningen i Strukturgruppen er der et særligt fokus på, at eleverne oplever det meningsfuldt at indgå i de planlagte aktiviteter, og at det materiale de præsenteres for, giver mening for dem. Der er en risiko for, at eleverne siger nej til at deltage eller går i stå, hvis meningsfuldheden forsvinder, eller hvis der stilles for store krav til deres forestillingsevne. Eleverne kan være konkrettænkende og have brug for, at lærerne tydeliggør, hvorfor noget er vigtigt og er i stand til at gøre det vigtigt for netop dem. I udformningen af undervisningsforløb og materiale er det afgørende, at lærerne sætter sig ind i elevernes måder at forstå verden og sig selv på, og at elevernes interesse og færdigheder tænkes ind, så den enkeltes motivation og undervisningslyst fanges. Opgaverne skal være velstrukturerede og have et tydeligt formål, så eleverne oplever at kunne navigere og indgå i undervisningen, og at de oplever, at deres færdigheder matcher de undervisningsmæssige krav, der stilles. 

 

Elevernes faglige formåen kan være svingende og påvirket af, hvad der ellers foregår i deres liv, hvorfor der i undervisning tages højde for, at eleven ikke presses unødvendigt, men mødes i netop dét, de formår den pågældende dag og i de enkelte fag. Det tages kontinuerligt højde for, at eleverne kan overvældes af sansemæssige stimuli, hvor fx sansemæssige indtryk som lyde, lugte, lys og taktile oplevelser kan være forstyrrende og influere på elevens faglige formåen. I planlægningen og evalueringen af undervisning forholder personalet sig derfor nysgerrigt og undersøgende overfor, hvilke forhold den enkelte elev bedst undervises i, så de tilbydes rammer, de reelt kan lykkes i.